Taking too long? Close loading screen.

LED-fakta

HVAD ER LED?

LED er en forkortelse for Light Emitting Diode (på dansk: lysdiode). En LED udsender lys som følge af elektrisk luminescens. Man kalder det også “koldt lys”, da lyset ikke – som i en gammeldags glødepære – opstår ved, at man varmer en metaltråd op. Dioden afgiver derimod lys, når man fører strøm igennem to specialbehandlede halvledere af silicium. Det er én af de mest energieffektive og elbesparende måder at lave lys på.

En LED består af faste materialer uden bevægelige dele og er ofte indstøbt i gennemsigtig plastik. Det sikrer høj slidstyrke og holdbarhed. Når en LED er tændt, udsender den næsten ingen varme. Det mindsker problemet med afkøling af de elektroniske dele.

Den første LED blev skabt af den russiske opfinder Oleg Losev i 1927. I mange år var det kun muligt at producere infrarøde, røde og gule lysdioder. Disse dioder fandt man i alt fra fjernbetjeninger til clockradioer.

Først i 1994 kunne den japanske forsker Shuji Nakamura demonstrere en højtydende blå LED. Snart fulgte også hvide og grønne lysdioder, og dermed var fundamentet lagt for den LED-revolution, vi har set inden for belysnings- og skærmteknologi.

HVORDAN VIRKER EN LED-SKÆRM?

En LED-skærm består af mange tætsiddende lysdioder. Ved at variere lysstyrken i hvert enkelt LED, danner dioderne i fællesskab et billede på skærmen.

For at skabe et lysstærkt farvebillede udnyttes principperne fra additiv farveblanding, hvor nye farver skabes ved at blande lys i forskellige farver. En LED-skærm består af røde, grønne og blå lysdioder monteret i et fast mønster. Disse tre farver danner tilsammen et billedpunkt, en pixel. Ved at justere diodernes indbyrdes intensitet kan man danne milliarder af farver. Når man betragter LED-skærmen fra en vis afstand, opleves de mange farvede pixels som et billede.

HVAD ER RGB?

RGB er en forkortelse for Red, Green og Blue (rød, grøn og blå). Det er et farveskema, der udnytter, at man kan blande alle synlige farver ud fra disse tre grundfarver. Det benyttes i næsten alle typer skærme, også i LED-skærme.

HVAD ER SMD?

SMD betyder Surface-Mount Device. Det er elektroniske komponenter, der overflademonteres direkte på en printplade – og ikke som tidligere ved at lodde metalben fast på undersiden af printpladen.

Inden for LED-skærmteknologien, bruges SMD-begrebet lidt anderledes.

En SMD-skærm er en LED-skærm, hvor den røde, grønne og blå diode er samlet i en lille pakning, der overflademonteres på skærmens printplader. Når dioderne samles på denne måde, fylder de meget mindre. Derfor kan man producere skærme med mindre afstand mellem dioderne og højere opløsning.

HVOR MEGET STRØM BRUGER EN LED-SKÆRM?

LED er en meget energieffektiv teknologi. Det er grunden til, at brugen af LED-sparepærer er så udbredt i dag. Hvor meget strøm dioderne i en LED-skærm forbruger, afhænger af skærmtype, lysniveau og brug.

Der findes mange forskellige lysdioder og skærmtyper. Strømforbruget vil f.eks. være forskelligt for en indendørs skærm og et udendørs digitalt skilt, der skal ses i direkte sollys. Skærmens lysniveau har også stor indflydelse. Billederne skal være tydelige, men lyset fra skærmen må ikke blænde. En udendørs LED-skærm bør have meget større lysstyrke i dagslys end efter solnedgang.

HVOR LÆNGE HOLDER EN LED-SKÆRM?

Det er svært at sige noget generelt om levetiden af en LED-skærm, da mange faktorer spiller ind. Men vedligeholdes en skærm ordentligt, kan den sagtens holde i mere end ti år. Som med alle former for elektronik påvirkes levetiden også af den daglige brug og miljøet omkring skærmen. Lyse billeder og et højt lysniveau slider mere på skærmen, end mørkere billeder og et lavt lysniveau. Desuden kan faktorer som luftfugtighed og saltindhold i luften spille ind.

I løbet af en LED-skærms levetid vil lysudbyttet fra dioderne blive reduceret. Hvor meget afhænger af diodernes type og generation. Mange LED-skærme bruger aldrig fuld lysintensitet, så reduktion vil sjældent være et problem.

HVAD ER PIXEL PITCH OG SKÆRMOPLØSNING?

Afstanden imellem en LED-skærms dioder afgør skærmens opløsning. Fra centrum af hver gruppe røde, grønne og blå dioder måles afstanden til centrum af nabogruppen. Denne afstand kalder man pixel pitch. Hver gruppe af dioder danner tilsammen et billedpunkt – eller en pixel.

Hvis en LED-skærm har en pixel pitch på 1 cm, så kan der være 100 x 100 pixels pr. kvadratmeter skærm. Opløsningen på en skærm angives som antal pixels i højden og bredden. Hvis man har en skærm på 6 x 8 meter med 1 cm i pixel pitch, så har den en opløsning på 600 x 800 pixels.

HVILKEN OPLØSNING SKAL JEG VÆLGE?

Den nødvendige opløsning på en LED-skærm afhænger af betragtningsafstanden. Fra hvilken afstand betragter dit publikum skærmen? Er man tæt på en LED-skærm med lav opløsning (stor afstand imellem dioderne), bliver det svært at afkode skærmens indhold.

Typisk vil der være en sammenhæng mellem skærmopløsning og pris. Jo højere opløsning, jo flere dioder pr. m² – og derfor højere m²-pris.

Skal du installere et digitalt skilt ved en hovedvej eller på en bygningsfacade, bliver den set fra en vis afstand. Her vil en skærm med høj opløsning være unødvendig – og unødigt dyr. Er der tale om en skærm i gulvhøjde, midt i et stormagasin, så kommer publikum tættere på. Her virker en skærm med høj opløsning bedst.

En god tommelfingerregel for LED-skærme er: 1 mm pixel pitch for hver meter betragtningsafstand.

HVAD ER NITS?

Nit-målet benyttes, når man analyserer lysstyrken på en LED-skærm. Nit er et andet ord for Candela pr. kvadratmeter. Candela er SI-enheden (metersystemet) for lysstyrke. Det er en enhed, der tager højde for det menneskelige øjes opfattelse af forskellige farvers lysstyrke. Derfor er det også en oplagt enhed at bruge, når en skærms lysstyrke skal måles. Én candela kan groft sagt oversættes til det lys, der udsendes af et almindeligt stearinlys.

Nit-enheden er noget helt andet end det ANSI lumens-mål, der bruges, når man skal bedømme en videoprojektors lysintensitet. De kan ikke sammenlignes.

HVAD ER EMC?

EMC står for Electromagnetic Compatibility (elektromagnetisk kompatibilitet). Det er forskning i elektroteknik, der undersøger virkningen af elektriske apparaters elektromagnetiske stråling. Alle elektriske apparater udsender stråling i større eller mindre grad. Strålingen er ikke skadelig for mennesker, men kan have indflydelse på andre elektriske apparater. Som når man lægger en mobiltelefon i nærheden af en gammel højttaler, og der opstår hørbar støj.

For at forhindre at elektriske apparater påvirker hinanden uheldigt, har EU indført et EMC-direktiv. Direktivet skal sikre, at elektrisk og elektronisk udstyr ikke udsender, eller påvirkes af, forstyrrende stråling. Udstyr må heller ikke påvirke radio- og telekommunikation. Det er et vigtigt direktiv, og i forbindelse med f.eks. lufthavne og hospitaler kan det være farligt, hvis apparater påvirker hinanden uheldigt. Alle Expromos skærme overholder EU’s EMC-direktiv.