Horsens får digitale byportaler

Horsens Kommune har udvidet deres kommunikationsflade med otte digitale byportaler, så nu kan borgerne og besøgende i Horsens holde sig
opdateret om bl.a. aktiviteter og arrangementer i byen og informationer fra Borgerservice.


Trafiksikker og iøjnefaldende

En digital byportal er en iøjnefaldende digital skilteløsning, der er bygget omkring en LED-skærm. Byportalen er en specialudviklet udendørs løsning, hvis billedkvalitet ikke påvirkes af vejrforhold, end ikke af direkte sollys. Da en byportal som oftest indgår i et trafikeret byrum, styres lysstyrken på skærmen af en sensor, således at skærmens lysstyrke altid er i overensstemmelse med de eksterne lysforhold og dermed ikke generer trafikanterne.

Fakta

Produkt:
EXP10e LED-O
Størrelse:
2048 x 3072 mm (6,3 m²)
Opløsning:
10 mm
Antal:
7 enkeltsidet og 1 dobbeltsidet

Kommunikation til borgerne

Byportalerne er et vigtigt medie i kommunens kommunikation til borgerne, da de møder borgene i byrummet med korte og klare budskaber. I løbet af efteråret 2012 åbner Horsens Kommune op for kommercielle reklamer på de otte byportaler.

De otte byportaler er strategisk placeret ved de mest trafikerede indfaldsveje til Horsens. Den strategiske placering af byportalerne betyder, at budskaberne på byportalerne når en stor og bred målgruppen bestående af bilister, cyklister og andre forbipasserende.